6. apr. 2014

TANZEN DIE GANZE NACHT



(frasiger mig alle fejl med tysk grammatik)

//Ligger ligenu med en længsel i kroppen, jeg har lyst til at danse iblandt svedende mennesker i noget mørkt lys der blinker i alle farver fra hvid til grøn. Lugten af alle de svedende mennesker, følelsen af min krop der er svedig og næsten er ved at give op, får mig til at danse så vildt, at jeg kan mærke det helt ned i mine fødder der er mast ned i et par høje støvler, som efterhånden er så smadrede pga dårlig behandling. Jeg vil kunne kigge over på mine mennesker, som jeg elsker højt og se dem sløret men ved at de vil være der, for altid. Jeg vil betragte folk i et beruset sind, jeg vil se dem i øjnene, jeg vil føle noget jeg kun føler dér. Jeg vil hoppe, blive mast, danse med fremmede mennesker. Jeg vil beundre Sille's mega lækre dans, måden hun svinger benene på og samtidig ryster hovedet så håret flyver fra side til side. Jeg vil derefter betragte Nemme's dans, måden når jeg ved at hun føler den, når jeg ved at hun har ramt sit absolutte højdepunkt med hofterne til lyden af White Noise. Derefter vil jeg føle mig som et fuldendt menneske, jeg er høj af følelse. En følelse jeg vil blive ved med at jagte gang på gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar