Black Edge

WHO'S PRETTY?

En læser skrev forleden at hun godt kunne lide min blog, fordi jeg beviser man ikke skal være to meter høj eller havde lange ben. Kommentaren satte faktisk nogle tanker igang hos mig, i mit stille sind. Ja, jeg er ikke 2 meter høj, jeg er 161 cm på en god dag. Ja, jeg har ikke lange ben, jeg har korte ben. Det gør mig ikke spor, for jeg synes sgu det har sin charme. Jeg kan godt lide at være mig, og jeg er glad for mig selv og mit udseende, selvfølgelig vil der altid være ting, man gerne vil ændre på sin krop hist og her. Men jeg er lykkelig for den jeg er, og ikke for at være Freja Beha! Vi er alle forskellige på hver sin måde, og det skal der være plads til ellers bliver vi for ens. Jeg tror også, når man har lært at accepterer hvem man er og hvordan man ser ud, får du mere selvtillid og kommer til at stråle mere, og det er der alt din charme kommer frem. Jeg vil da gerne indrømme, at jeg engang har været ked af, at jeg aldrig blev ligeså høj som alle de andre, og at jeg ikke lignede en model med lange ben, når jeg tog høje hæle på. Men jo ældre jeg er blevet, og har lært at folk elsker mig for den jeg er, er jeg begyndt at hvile meget mere i mig selv. 

Det jeg nok prøver at sige med denne tekst er, at ja det kan godt være du ikke er perfekt, som alle de stjerne man ser omkring sig på Instagram og Tv. Men så har du noget som de ikke har, og det er med at finde dét, bekræft dig selv, der er kun én af dig! Du må gerne sige du elsker dig selv, så fuck janteloven. 

Jeg tør hvertfald godt sige at jeg elsker mig selv, gør du?

KYS,